ET HELHEDSORIENTERET BLIK PÅ MENNESKER, PÅ LEDELSE OG PÅ LIV

LWH er navnet på min virksomhed – og mit hjertebarn.

Jeg arbejder med mennesker og organisationer, der ønsker mere klarhed, sammenhæng og balance i ledelsen af både arbejdsliv og organisation. Særligt samarbejder jeg med individer og organisationer, hvor kompleksitet, relationer og menneskelige vilkår er en del af hverdagen.

Mit arbejde tager afsæt i et menneskesyn, hvor mennesket kommer først, og helheden er pejlemærket. Jeg arbejder systemisk og helhedsorienteret med forståelsen af, at alting hænger sammen og at udvikling først giver mening, når vi ser det enkelte menneske i den sammenhæng, det indgår i – organisatorisk, relationelt og menneskeligt.

Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem intention og handling, intuition og struktur. Når mening, retning og følgeskab er tydeligt, kan strategi og handling vokse frem på en måde, der skaber ejerskab og bæredygtighed. Her opstår arbejdsfælledsskaber præget af tillid, læring og mod til forandring. Optimismen får plads og tilliden til forandring er større end frygten for det ukendte.

Mit arbejde kan tage form som ledelsesudvikling, coaching, undervisning, refleksionsrum eller retreats. Fælles er fokus på sammenhængen mellem indre og ydre ledelse. Og på at skabe reel forandring, der kan mærkes i praksis og holde over tid. Hvordan vi forstår os selv, hinanden og vores opgave, former vores handlinger, vores relationer og vores beslutninger.

Jeg møder mennesker og organisationer med respekt for det, der allerede er i bevægelse. Det væsentlige for jer er altid mit afsæt. Mit arbejde forener refleksion og værdibaseret forståelse med struktur, ansvar og tydelighed.

Jeg har mere end 20 års erfaring som leder, konsulent og underviser, bl.a. fra Københavns Kommune. Jeg er uddannet inden for ledelse, pædagogik og kommunikation og har en systemisk teoretisk baggrund. Jeg har undervist på diplomuddannelsen i ledelse og arbejdet med ledelse og organisationsudvikling på tværs af fagligheder og niveauer.

Min faglige baggrund suppleres af uddannelser inden for coaching, mentoring og holistiskbaseret praksis. Det giver mig et integreret blik på mennesker, relationer og organisationer, både fra det konkrete og jordnære til det mere meningsskabende og langsigtede.

Jeg tror på, at:

  • mennesker lykkes bedst i relationer

  • udvikling kræver både mening og struktur

  • ledelse i balance skaber bæredygtige fællesskaber

Mit mål er at støtte mennesker og organisationer i at stå tydeligere, handle mere bevidst og skabe udvikling, der giver mening – menneskeligt såvel som organisatorisk.